Select language

søndag den 26. maj 2013

Fødselsdagskage til Nette

Min veninde Nette har fødselsdag i dag og det er hendes tur til at få en kage af mig. Jeg har glædet mig til at lave den, da jeg ved den falder i god jord.....det håber jeg da :-).

Nette elsker at rejse og har været mange steder sammen med enten sin kæreste eller os veninder og så kan hun godt lide visse ting fra gamle dage (vintage), lidt ligesom mig. Og ja så kan hun nu også godt lide en flot orkidé.

Derfor tænkte jeg, at kagen skulle udformes som en gammel vintage kuffert med rejselogoer i sukkerpapir pyntet med en enkelt spiselig sukker orkidé (min første lavet).

Selve kagen består af en chokolade mud cake med fyld af chokolademousse smurt op med vanilje/madeira frosting og overtrukket med chokoladefondant.



 
 
Tillykke til Nette!

søndag den 5. maj 2013

Fødselsdagskage til Lotte


Så blev det Lottes tur til at få en fødselsdagskage. Hun havde fødselsdag i tirsdags, men blev fejret i går. Hun havde nemlig inviteret os piger på indisk restaurant inde i byen, hvilket var rigtig fornemt.

Det var en meget hyggelig aften, hvor vi fik snakket og grinet. Aftenen sluttede af på en cocktail bar, hvor vi alle fik nogle rigtige gode drinks.

Jeg kunne ikke så godt aflevere kagen på restauranten, så den vil jeg køre ud med i dag til hende. Jeg valgte at lave en rigtig forårskage og synes faktisk det lykkedes rigtig godt. Den består af 2 dele, nemlig en klassisk hvid kage og chokolade mud kage begge med hvid Toblerone creme imellem.


 
Tillykke til Lotte!