Select language

onsdag den 15. december 2021

Julen 2021

Julen 2021 blev nu en lidt trist affære mht. at lave kage. Julefrokosten på arbejdet blev aflyst og igen arbejdede vi hjemmefra. Så kage til mine arbejdskollegaer blev der ikke meget af denne jul. 

Heldigvis var muligheden for at mødes med mine veninder stadig til stede hjemme i privaten. Det blev både til hygge, hjemmelavede æbleskiver, fedtebrød og selvfølgelig Risalamande kagen






Glædelig jul og Godt Nytår!


mandag den 1. november 2021

Halloween 2021



Jeg havde lovet mine kollegaer en større lagkage, da jeg pga. corona ikke kunne afholde mine runde fødselsdag årets før, som jeg gerne ville, og da det også var tidspunktet for halloween, så blev det til denne "fødselsdags"kage med pynt at chokolade kranier og spiseligt glas og blod. 


Den bestod af 2 x mandellagkage bunde og 1 x chokoladelagkage bund med fyld af hindbærmousse og Madeira likør flødecreme. Smurt op med cream cheese frosting. 


Den blev serveret sammen med heksefingre småkager. Drikkelse i form af drageblod og mosevand stod min kollega Signe for. 







Der skete et lille uheld. "Blod" overalt!



 

mandag den 31. maj 2021

Afskedsreception for kollega


Jette, en sød kollega, havde sidste arbejdsdag i dag, før pensionslivet ventede forude. Det skulle fejres med en lagkage, som hun spurgte om jeg ville lave.

Det ville jeg gerne 😊.

Vi aftalte at kagen skulle bestå af 2 x lagkagebunde med mandler og 1 x chokoladelagkagebund. Jette  ville gerne have noget med jordbær, så jeg foreslog at det ene fyld blev en rabarber-jordbærmousse, hvor jeg lige netop havde fået friske rabarber fra haven med hjem og en vaniljeflødecreme

Bundende vædede jeg først med lidt hjemmelavet rabarber sirup og rev efterfølgende noget marcipan henover, før fyldet blev hældt på.

Kagen er smurt og tyllet op med flødeskum og pyntet med jordbær, som forinden blev glaseret med ribsgele, kiwi stykker, granatæblekerner, sukkerperler og marcipanblomster.

HER HAR VI JETTE...

...SOM VI SIGER GOD VIND TIL OG ØNSKER HENDE ALT DET BEDSTE FREMOVER!

søndag den 14. februar 2021

Valentinsdag kage 2021

Selvom vi ikke som sådan må komme ind på arbejde i denne tid, så synes jeg nu alligevel, at jeg ville lave lidt kage til mine kolleger på Valentins Dag. Der er altid nogen, som kan tage fra 😁

Det blev til disse cupcakes, som jeg pyntede med blomster af cream cheese frosting. Synes selv at de blev helt søde.