Select language

Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

mandag den 20. august 2018

Oreo cheesecake cupcakes


Jeg ELSKER oreos og især når de kommer i kager eller i en milkshake. Yummi!! Siger jeg bare. OG så er der lige det med cheesecakes. DEM elsker jeg også. De bagte altså. Så disse her små lækre cupcakes er simpelthen bare guf for én som mig..... og heldigvis også andre.

De er meget nemme at lave og passer godt til en lille eftermiddags snack.

Der er efterhånden kommet mange forskellige slags oreos og man kan vælge lige den slags oreo man gerne vil bruge som bund. Jeg har til disse valgt dem med smag af penutbutter, som jeg har købt ved Normal til en 10'er stykket. Jeg har tilføjet den almindelige klassiske oreo som de krummer, der skal i selve ostemassen og bruges som pynt.





Ingredienser:

Bund:
150g. oreokrummer.
60g. smeltet smør


Ostemasse:
2 pk. (350g.) stuetempereret flødeost (ikke light)
80g. sukker
1 tsk. vanilje essens
2 æg, tilføjet et ad gangen
1/2 tsk. majstivelse
Krummer af 3 oreos plus 4-5 hele oreos brækket i større stykker (bare ikke krummer).
Krummer af én oreo som slut pynt, når kagerne er bagt.

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 175º C.

Læg 12 cupcakes papirforme i en almindelig muffin bageform.

Bund:
I en skål bland oreokrummer og smeltet smør indtil det ligner groft sand.
Læg 1-2 spsk. oreokrummer i hver muffinkop.
Vidste jeg på et tidspunkt kunne
få brug for arveglassene :-)
Brug en kop/et glas (eller lignende) til at trykke oreokrummerne fast ned i formen.
Bag bundene i ca. 5 minutter. Fjern formen fra ovnen og afkøl, mens ostemassen forberedes.

Ostemasse:
I en skål, rør flødeosten glat og blød med en håndmixer, 1-2 minutter.
Tilsæt sukker og vanilje og rør igen.
Tilføj æggene et ad gangen.
Dernæst med en spatel rør forsigtig oreokrummerne i.
Fordel ostemassen ligeligt ovenpå hver af de 12 oreobunde og læg tilsidst de større stykker af oreos på toppen.


Kagerne bages i 15-17 minutter eller indtil midten af ​​ostemassen er fast.
Afkøl til stuetemperatur og pynt med oreokrummer. Læg dem dernæst i køleskab i mindst 2 timer, sådan at de bliver HELT kolde, før de serveres. Hvis de afkøles over natten, da læg dem forsigtig i en frysepose, før du sætter dem i køleskab.
Velbekomme!
Oreo cupcakes

torsdag den 14. februar 2013

Valentines Dag cupcakes

Ikke mange dansker har taget Valentines Dag til sig. Noget romantisk og opreklameret vås, siger mange. Jo ja, men en velsmagende cupcake kan de fleste nu nok klare at spise, romantisk udseende eller ej :-).

Opskriften er red velvet cake (rød fløjskage) med cream cheese frostning, som blev til disse søde og romantiske cupcakes med et lille rødt marcipan hjerte ovenpå.

Det blev til en god lille kaffepause på arbejdet. Synd at en del var på vinterferie :-)

 
 
 
 


torsdag den 20. september 2012

Tekopper cupcakes

I dag lagde jeg et billede ind af mine cupcakes ved Imerco, som afholder et DM i cupcakes. Jeg ved ikke om jeg har en chance, men det er spændende. Deadline er den 22. september 2012 og så får man vel besked. Det vender jeg tilbage med :-).

De 4 cupcakes er lavet af Chokolade Mud Kage med fyld af jordbær frosting.

Alt på de 2 cupcakes, der er udformet som tekopper samt underkopperne, er fuldt ud spiseligt, da pynten består af fondant, royal icing og sukkerbilleder. ”Glasuren” på kopperne og underkopperne er sprøjtet med hvid royal icing, som jeg efterfølgende med en lille fin pensel forsigtig har malet med lidt spiseligt guld dust.

Blomsten er lavet i fondant og kan derfor spises, hvis man skulle få lyst til det.
De andre 2 cupcakes med hjemmelavede wrappers er pyntet med henholdsvis en sød lille pink og hvid rose i fondant ved siden af 2 små hjerter.

A cup of tea anyone?

Åh nej, jeg slog oldemors underkop itu!


Den tekop smager bare godt.

                                                                  A close-up

tirsdag den 14. februar 2012

Forskellige cupcakes

Valentine Dag cupcakes.2012

Halloween cupcakes.2011

Søde små cupcakes til en familiefest.2011

Halløjsa, er ved at blive forår? 2011

Bryllupscupcakes