Så jeg gik i gang med at bage og nåede at få pyntet kagen færdig dagen i forvejen og var så ellers parat lørdag morgen ca. kl. 06.30 til at køre fra København til Haderslev, hvor jeg skulle være i Domkirken kl. 10.00. Heldigvis havde jeg en termokasse og et par gode køleelementer, som holdt kagen køligt på turen og indtil den kunne komme i køleskab.
Jacob er opvokset på en gård med opdræt af kyllinger, elsker at være udenfor og var allerede i en tidlig alder rigtig god til at styre tunge maskiner, hvilket er ret imponerende. Han opdrætter desuden sine egne køer (sukkerbilledet).
Så her sidder Jacob i en stille stund og drømmer lidt om den New Holland traktor, som han da engang skal have... :-).
Kagen består af to mandellagkagebunde, chokoladelagkagebund med fyld af jordbærmousse, flødecreme, makroner og smurt op med jordbær frosting. Den er er dernæst beklædt med marcipan/fondant.
Høstakken han læner sig op ad, er en chokoladekage.
Ormen falder lidt udenfor konceptet, men Jacob ville næsten som eneste krav gerne have en orm på kagen. Det fik jeg selvfølgelig :-)
Muh!
TILLYKKE JACOB!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar