Select language

tirsdag den 16. december 2014

Årets julekage 2014

Årets julekage blev til disse julelys, som er lavet af chokoladekage. De blev i går serveret til en lille jule-kom-sammen, som jeg holdt for mine naboer i den ejendom, hvor jeg bor. Dvs. jeg glemte dem, og da vi var så mætte af alt det andet, som jeg havde lavet, så kom de med mig på arbejde i dag.
 
Christmas candle cake

Christmas candle cake
 

 
GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE!
 
 

lørdag den 13. december 2014

Julemandsbrød

Det er mørkt, koldt og vinden hyler omkring os og det er snart jul. Da var det, at jeg på nettet så et billede af et brød formet som en julemand og tænkte, at sådan ét ville jeg da også lave til vores julefrokost på arbejdet i fredags.
 
Jeg fandt den pågældende hjemmeside og har oversat opskriften fra engelsk til dansk.
 
Julemandsbrødet er forholdsvis nem at lave og jeg synes også, at det smagte helt godt. Man kan dog lave det med den opskrift på brød dej, som man vil,.....vil jeg da mene :-).
 
julemandsbrød
Julemandsbrød
 
Opskrift:

Ca. 280 g. mel samt ekstra mel
50 g. sukker
1 pak. tørgær (11 g.)
1 tsk. salt
1½ dl. mælk
0,60 dl. vand 
60 g. smør
1 æg
2 rosiner
2 æggeblommer
2-3 dråber rød frugtfarve
 
Kom mel, sukker, tørgær og salt i en stor skål og bland det sammen. I en gryde varm mælken, vand og smør (ca. 48-54 g) og hæld det i de tørre ingredienser. Rør kun til alt er blandet. Tilsæt dernæst ægget og saml evt. med lidt mere mel, så dejen bliver fast.
 
Hæld dejen ud på køkkenbordet og ælt den godt igennem, så den bliver smidig og elastisk. Kom den tilbage i skålen og lad den dernæst stå et lunt sted i 1-½ time for at hæve til dobbeltstørrelse.
 
Forvarm ovnen til 175-180 grader. Tag dejen ud af skålen og ælt en lille smule for slå luften ud og del den da i 2 portioner, hvor den ene portion er lidt større end den anden.
 
Form/udrul den store portion i en aflang trekant med runde hjørner, som skal blive til julemandens hoved og hat. Del den mindre portion dej i 2 og udrul den ene portion, sådan så den passer til den nederste del af julemandens ansigt. Det bliver hans skæg. Inden den lægges på ansigtet så klip eller skær ved brug af f.eks. en pizza skærer lange smalle strimler i dejen næsten helt op til kanten. Læg skægget på julemandens hoved og snor strimlerne, så de danner et krøllet skæg. Hvis der er lidt dej tilovers, så kan man udfylde hullerne med yderligere strimler, der er blevet snurret rundt.
 
Den sidste del af dejen anvendes til overskæg, næse, nissehue pom-pom og hattebånd. Udrul overskægget til en lille aflang firkant og klip også her 3-4 strimler i hver ende, snor dem og læg firkanten lige over underskægget. Dernæst placere en kugle af dej over overskægget, som hans næse.
Til sidst fold toppen af den øverste del af julemandens hoved over og tilføj en kugle af dej som pom-pom. Lige under lægges en lang 1½-2 cm bred hattebånd af dej.
 
Skær 2 små snit til øjne på hver sin side af næsen og lidt over. Pas på ikke for tæt sammen eller for tæt på hattebåndet, da når dejen hæver, så forsvinder øjnene. Læg en rosin i hvert snit.
 
Pensel først forsigtig med den almindelige æggeblomme det hele med undtagelse af hans næse og nissehue. Dernæst farv den anden æggeblomme med rød farve og pensel hele hans nissehue - dog ikke huens pom-pom - og næse. Lav også 2 små røde cirkler på hans kinder.
 
Lad hovedet efterhæve lidt og så i ovn på midterste rille. Læg bagepapir over for de første 15 min. Tag det bagefter af og efterbag 10-14 min. mere eller indtil den er flot mørk gylden. Hold dog lidt øje med den og hvis man synes, at den får en for mørk farve lidt for hurtigt, da læg bagepapir hen over igen. Jeg gjorde også det, at jeg lige penslede lidt mere rød æggeblomme på, efter de 15 min.
 
Køl den af på en rist. Giver 1 brød.

julemandsbrød
Julemandsbrød
Opskriften er oprindelig med 100 g. sukker og 2 æg, hvilket jeg synes måske så mere vil tage form af en kage end et brød. Det har jeg derfor halveret til kun 50 g. sukker og 1 æg.
 
Jeg har ikke fået taget billede af processen, men man kan få en ide herom her.
 
ÅRETS JULEFROKOST ANNO 2014

torsdag den 20. november 2014

Julekage 2014

 
Min søde kollega Annie går på pension og holder i dag sin afskedsreception. Det er frygtelig sørgeligt, da jeg har kendt hende i mange år, men sådan er det jo.
 
En kage med på vejen skulle hun dog have og da det snart er jul, så blev det en jule inspireret kage. Bundene er fløjskage, som er farvet røde og grønne og fyldet er creme cheese frostning og hakkede pecannødder. Overtrækket er marcipan.
 





Jeg havde også lavet ca. 100 små cupcakes til selve receptionen.

Små juletræer af chokoladekage og madeira frosting

                                                                                     Små æble/marcipan cupcakes med kanel citron frosting


 

Det var en meget fin reception og der kom mange for at sige farvel.

lørdag den 8. november 2014

Gæstebud

Gæsterne kom, de så, de spiste og drak og vi hyggede, snakkede og grinte. Det var en meget dejlig aften.
 
Min hyggelige spisestue
 Forret
Små entrées med rejer
Hovedret 
Laks med artiskok og tilbehør
Dessert
Saint-Emilion au chocolat
 

Her kan man se de franske makroner
 Til kaffen
Sønderjysk småkage Ingenting

søndag den 12. oktober 2014

Prinsessekage

Jeg har længe haft lyst til at afprøve nogle af de redskaber, som jeg nu i et stykke tid har haft liggende og aldrig brugt og da jeg også engang har lovet Gaia, en sød pige, som bor nede i stueetagen, en kage, så kunne jeg slå to fluer med et smæk :-).

Det blev til denne prinsesse kage, som består af drømmekage, som jeg har skåret igennem og vendt toppen, sådan at det øverste lag bliver fyldet. Har så bagt en ekstra bund og brugt lidt Nutella fyld (Nutella og flødeskum blandet sammen) som andet lag.

Smager dejligt, men man oplever lidt at få et sukker chok. Egentlig for sødt for min smag, men med tanke på, at kagen mest er ment til at blive spist af børn, som ikke går af vejen for lidt sødt, så går det nok :-).

Alt er selvfølgelig spiseligt.....og ja også kronen, der er lavet af fondant og dustet med lidt Pearl dust.




 
GAIA
 
Og så opdagede jeg lige nogle nye foto effekter på min Samsung mobil. Det skulle afprøves, så hermed kagen taget med effekterne fiskeøje, romantik m.fl........ ikke et øje er tørt :-).
 



 

lørdag den 20. september 2014

Junglekage

 
En jungle kage til 2 små søde tvillinger piger, som blev 2 år.
 
jungle kage

Jungle cake

 


Jungle kage

Fondant elefant

Fondant abe

Jungle kage
 
 
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, PIGER!

tirsdag den 29. juli 2014

Fransk jordbærkage


På en skøn sommeraften skulle der være lidt hygge blandt vennerne og de kom fra nær og fjern....nå ja, i hvert fald fra nær :-)

Der blev grillet, skålet og hygget og det hele sluttede af med en dejlig fransk jordbærkage.

Det ligner da næsten ét af de der Skagens malerier :-).



Kagen er egentlig ikke svær at lave og man kan næsten bruge et hvilket som helst fyld og sin ynglings opskrift til bunden.


I denne version af fransk jordbærkage har jeg brugt min mandelbunds opskrift til bunden og fyldt den med en jordbær-mascapone creme, dernæst hvid tobleronecreme og sluttelig lavet et chokoladespejl.

Chokoladespejl:

1½ dl vand
60 g kakao (usødet, til bagning)
120 g fløde
180 g sukker
4 blade husblas, udblødt i koldt vand

Put vand, kakao, fløde og sukker i en kasserolle og varm det op under omrøring. Det skal op og småkoge. Lad det simre i 5 minutter og herefter lad det svale i 10 minutter, hvorefter du rører husblassen i.

Lad den nu stå på bordet. Rør i den med jævne mellemrum.
Så snart den er på de 35 C, skal den hældes over i formen.
Du får nok ikke brug for det hele. Laget skal helst ikke være højere end ½-1 cm høj.

Resten kan du evt. fryse ned og siden bruge til at hælde oven på is eller frugt m.fl.

Ryk evt. lidt i formen så 'spejlet' fordeler sig. Den skal gerne lægge sig som en helt glat og glansfuld overflade - lige til at spejle sig i!

Velbekomme!


søndag den 29. juni 2014

Studenterhue kage.2014

Så er tiden igen kommet til at alle studenterne kører i lastvogne rundt i gaderne og vifter glad med deres fine huer.

I år blev det til hele 3 huer, så jeg har haft lidt travlt i hele denne uge. De sidste 2 blev hentet her i formiddags og glad var jeg og forhåbentlig også dem.

Du kan finde en vejledning til at lave en studenterhue kage på en af mine andre sider.

Kagerne her nedenunder er mudcakes med fyld af henholdsvis Daim chokolade- og hvid Toblerone creme smurt op med vanilje frostning og overtrukket med fondant. Roserne er dog lavet af marcipan.

HH hue


Håndlavet merskurstav rosette

HF hue
Studenterhue  kage



Marcipan roser

Studenter (galla) hue
Remmen er udskiftet med "snore"
Studenterhue kage

Cupcakes med marcipan studenterhuer 

TILLYKKE TIL DE TRE STUDENTER!