Select language

onsdag den 1. februar 2012

Hindbær/brombær mousse

Ingredienser:

4 blade husblas
300 g. hindbær eller brombær - friske eller let optøede frosne
100 g. flormelis, evt. mere efter smag
½ l. piskefløde
150 g. cremefraiche 18%
½ vaniljestang

Fremgangsmåde:

Husblassen lægges i blød i koldt vand i 10-15 minutter. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af flormelissen og kornene mases med en paletkniv på bordet, sådan at kornene skilles ad.
Hindbær eller brombær, flormelis og vaniljesukker puttes i en gryde, som derefter gives et opkog i mindst 1 minut (således gæsterne ikke risikerer at få en omgang Roskildesyge). Tag gryden af varmen og blend bærerne lidt eller meget med en stavblender. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme hindbær eller brombær. Rør godt. Kom den varme blanding op i en ren skål. og stil til side til afkøling.

(Hvis man har brugt brombær, er det en god ide at si bærerne for kerner, da brombær indeholder flere kerner end i hindbær. Det skal man gøre inden man kommer husblassen i). Du kan selvfølgelig også vælge at gøre det samme med hindbærrene, hvis man ikke kan lide kerner i moussen. Jeg kan dog godt lide, at der er lidt bid i.

Piskefløden piskes til let skum og cremefraichen tilsættes. En 1/3 del af det let piskede flødeskum/cremefraiche kommes nu op i den afkølede hindbær- eller brombærblanding Pisk hurtigt. Blandingen kommer nu op i skålen med den resterende let piskede fløde og det hele vendes nu forsigtigt sammen til en ensartet mousse. Ved den fremgangsmåde undgår man at husblassen trevler.

Jeg hælder gerne moussen over i en stor frostpose og lægger den i køleskabet et par timer, så den størkner lidt. Dernæst klipper jeg et hul i posen og sprøjter den ud på en bund i den kage, som jeg er ved at lave. Den skal gerne stå til næste dag, så moussen blevet helt stiv og kagen kan smørres op.

3 kommentarer:

  1. Hvor meget (stor kage i diameter) rækker opkriften til? Skal lave 1 kage til 60 pers.

    SvarSlet
  2. Hej Anonym

    Det kommer lidt an på, hvor høj du ønsker moussefyldet skal være, men med denne opskrift får jeg en pænt lag af mousse i en kage på Ø22-25 og så har jeg sommetider en lille rest som jeg fryser, så har man altid til desserten :-).

    SvarSlet
  3. bliver spændende at prøve

    SvarSlet