Select language

torsdag den 1. marts 2012

Chokolade mudcake

Denne opskrift på en chokoladekage (mudcake) er nok en af de bedste chokoladekager, som jeg har smagt. Jeg er vild med den. Den har en fyldig konfektagtig smag af chokolade og bliver absolut kun bedre af at hvile et par dage i køleskabet før den spises, så derfor kan den med fordel blive lavet i god tid, inden den skal serveres. 

Opskriften har jeg fra bogen: "The Essential Guide to Cake Decorating", som er én af mine yndlingsbøger og som har været til en rigtig stor hjælp, da jeg som nybegynder skulle lære hvad kagedekoration var for noget. Den kan absolut anbefales til alle; nybegynder som øvede.


Opskrift på en chokolade mudcake er som følger:
Rund form

15 cm
18 cm
20 cm
22 cm
25 cm
28 cm
30 cm

Firkantet form

12 cm
15 cm
18 cm
20 cm
22 cm
25 cm
28 cm
30 cm
Smør
g.
110
130
190
220
250
400
440
525
Mørk chokolade
g.
110
130
190
220
250
400
440
525
Nescafé
tsk.
2
3
4
6
8
12
14
14
Vand
dl.
0,8
0,95
1,4
1,6
1,8
2,9
3,2
3,85
Selv-hævende mel
g.
65
75
110
125
150
250
280
330
Mel
g.
65
75
110
125
150
250
280
330
Kakao
g.
25
30
40
50
60
90
110
125
Natron
tsk.
1/4
1/4
1/4
1/2
1/2
3/4
1
1
Sukker
g.
240
300
420
480
550
860
960
1200
Æg
stk.
2
2
3
4
4
7
8
9
Rapsolie
tsk.
4
5
6
7
8
14
16
18
Kærnemælk
dl. 
0,6
0,7
0,95
1,1
1,25
2
2,2
2,7










Bagetid 160 grader

1 t, 10 m
1 ½ t
1 t, 40 m
1 ¾ t
1 t, 50 m
2 t, 25 m
2 t, 40 m
2 t, 55 m


Tip1: Brug en mørk chokolade over 50% (bruger nogen gange selv Odense chokolade 56%, men også Carletti mørk chokolade er absolut god at bruge)
Tip2: Opskrift til 25 cm form = 26 cupcakes

Tænd ovnen på 160 grader.

Som altid når jeg bager, så lægger jeg bagepapir over bunden af springformen og sætter bageringen ned over papiret og spænder den fast. Dernæst klipper jeg det overskydende papir af. Jeg smører aldrig op ad siden.


Hvis jeg ikke bruger en springform, så ruller jeg et stykke bagepapir ud på bordet sætter formen ovenpå og tegner med blyant rundt om formen, så jeg har en cirkel. Den klipper jeg dernæst ud og lægger den med bagsiden op ned i bunden af formen, så evt. blyant rester ligger nederst. Heller ikke her smører jeg op ad siden.

Smør og chokolade kommes i en gryde og smeltes ved lav varme. Kaffe blandingen (vand og nescafeen) tilsættes og alt røres godt sammen. Afkøles til fingervarm.

Mel, selv-hævende mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Tilsæt dernæst sigtet sukker og bland det hele godt.

Æg, olie og kærnemælk røres/piskes ganske kort sammen i en anden skål.

Bland ægge/kærnemælks-massen og chokolade/smør/kaffe-massen med resten. Brug en stor ske eller dejskraber.

Kom dejen i bageformen og bag kagen som nævnt eller indtil en nål el. lignende kommer ren ud, efter du har testet kagedejen om den er bagt. Hold øje med den.

17. juli 2014
Her er så lige en lille tilføjelse. Efter at have bagt mudcake flere gange, så har jeg oplevet, af kagen ofte falder sammen i midten, hvilket er rigtig ærgerlig, især hvis man skulle bruge den til to bunde. Jeg har så prøvet mig lidt frem og her er et par råd, som har hjulpet:
  1. F.eks. ved form størrelse 22 cm, så åben endelig ikke ovndøren før der er gået en time.
  2. Efter en time læg stanniol over kagen.
  3. Sæt en skål med vand ind i bunden af ovnen, når du sætter kagen i ovnen.
  4. Lad kagen blive lidt i ovnen, efter du har slukket for den.
Lad endelig kagen hvile mindst et par dage i køleskabet og gerne længere, da den kun bliver bedre af dette. Dog husk at pakke den godt ind, evt. i film, så den ikke får smag fra andre madvarer.

Opbevaring: En lufttæt container i køleskab op til 3 uger og i fryseren to måneder.

Det er ganske nemt selv at lave selv-hævende mel. Du blander bare 215g. mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt og ta-da, så har du selv-hævende mel.

5 kommentarer:

  1. Cool blog. Bestemt en super kage. Tak for de gode råd. Jeg kunne godt tænke nig at se dine bryllupskager.
    Mvh Hanne.

    SvarSlet
  2. Hej Hanne

    Tak skal du have. Det er blevet til mange kager over årenes løb, men sjovt nok har jeg aldrig lavet bryllupskager. Du er dog velkommen til at kigge dig omkring på bloggen.

    SvarSlet
  3. Hej!
    Vil du mene, at der er til to bunde, når man bager én kage? Som i: bliver den høj nok til det?
    Vh Susan

    SvarSlet
  4. Hej. Jeg har prøvet mudcaken med stor succes - den er lækker. Men jeg vil gerne prøve den som cupcakes denne gang. Kan du sige noget om bagetiden for disse?
    Vh Katrine

    SvarSlet
  5. Hej Katrine

    Uha, det er faktisk rigtig lang tid siden jeg har bagt mudcake cupcakes. Jeg ville i første omgang give dem ca. 22-25 min. i alm. ovn. Men hold øje med dem.

    SvarSlet