Select language

lørdag den 4. august 2012

Regnvejrskage

Øv for et regnvejr det har været i de sidste par dage og så holder man oven i købet ferie. Dum di dum, hvad skal man lave…..nå, men intet er så skidt, at det ikke også kan være godt og heldigvis har jeg taget en del kagegrej med mig til Sønderborg, hvor jeg lige nu befinder mig, så det var jo bare med at komme i gang med lidt modellering i fondant. Hvilket jo egentlig er dejligt at have tid til at sysle med i fred og ro.

Fik også afprøvet lidt bagværk. Havde bl.a. en ny opskrift på mandellagkagebunde, som jeg gerne ville se – og smage - med lidt mousse imellem.

Resultatet blev denne lille søde kage med bl.a. pynt af en hvid blomst. Fik her afprøvet at lave støvdrager af sytråd.


Mandellagkagebunde med jordbærmousse og vaniljeflødecreme og revet marcipan. Den er smurt op med jordbær buttercream frosting og betrukket med fondant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar