Select language

tirsdag den 21. marts 2017

Chokoladekage

SÅ fik jeg lige øje på endnu en amerikansk chokoladekage opskrift, som jeg bare MÅTTE prøve at bage. Mine stakkels kolleger må derfor endnu en gang stå for skud og spise kage..... Ah well! Det går nok :-).

Nu kommer jeg jo ikke bare med en kage, uden den er pyntet lidt op, og i anledningen af det kommende forår - ja nogen siger, at det rent faktisk er forår - så tænke jeg lidt på de nyforelskede fugle og deres afkom og pyntede kagen derefter.



Det blev til en meget god chokoladekage, total svampet med smag af chokolade. Som fyld og opsmøring brugte jeg denne chokolade frostning. Prikken over i'et blev da jeg lige kastede et par håndfulde ristede hasselnødder ind mellem lagene.

Chokoladekage

Ingredienser:
  • 450 g. mel
  • 675 g. sukker
  • 180 g. (god) kakao
  • 1 tsk. natron
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1½ tsk. salt
  • 4 store æg
  • 3,5 dl. kærnemælk
  • 3,5 dl. varm vand
  • 1.25 dl. olie (smagløst)
  • 2 tsk. vanilje essens

Fremgangsmåde:
  1. Forvarm ovnen til 175 C.
  2. Gør 3 kageforme klar (størrelse ca. 22-23 cm).
  3. Rør kort æg, kærnemælk, olie og vanilje essens sammen i en skål og stil til side.
  4. Si mel, sukker, kakao, natron, bagepulver og salt ned i rørskålen og bland dem sammen.
  5. Tilføj skiftevis "æggemassen" og varm vand med de tørre ingredienser, mens der røres på lav hastighed, indtil alt er rørt sammen. Pas på der ikke opstår mellommer.
  6. Fordel dejen mellem de 3 kageforme og bag dem i ca. 30-35 min. eller indtil en tandstik eller lignende kommer næsten ren ud.
  7. Køl kagen af i formen for ca. 15 min. og tag den dernæst ud af formen for helt at nedkøle den på en rist.
Hvis 2 bunde bliver bagt i én form, da er bagetiden lidt længere ca. 40-45 min.

Til reden og kanten rundt om kagen brugte jeg en appelsin chokolade ganache.



Velbekomme!

1 kommentar:

  1. Hej Charlotte
    Endnu en af dine flotte kreationer - og den smager garanteret også godt. Det plejer dine kager jo at gøre.
    Susan

    SvarSlet