Select language

onsdag den 25. april 2012

Fotokonkurrencen med påskekage nr. 2

Jeg havde jo tilmeldt min påskekage nr. 2 til en lille fotokonkurrence ved Odense Marcipan A/S på FB.

Det gik jo bare vældigt godt med at få stemmer både fra venner, kolleger og mange andre, så jeg landede i blandt top 10, som jeg skulle for at vinde noget.

Der var dog noget forvirring angående reglerne for deltagelse i fotokonkurrencen, idet nogle deltagere havde ment, at det, at have købt en kage og taget et billede af den, berettigede til deltagelse i konkurrencen. Det stod da ganske vist heller ikke noget om dette i reglerne, men der var nu nok ment fra Odense Marcipans side, at man selv skulle have lavet kagen.

Efter en hel del diskussion, hvor rigtig mange havde en mening om det hele, valgte Odense Marcipan ikke at offentliggøre vinderen af et dejligt spa ophold til 2 på deres FB side, men sendte i stedet en mail direkte til vinderen. Vi andre, der lå i blandt top 9, fik også direkte besked via mail, at vi ville snarest modtage en påskekurv med lækkerier m.m. fra Odense Marcipan.

Det var da øv, at min kage ikke faldt deres chefkonditor i smag...rent billedligt, men jeg må sige, at jeg nu er helt glad for de ting/produkter, som jeg modtog med posten her den anden dag.

TAK for alle jeres stemmer!

Ville nu ikke kalde det en påskekurv :-)


Så kan jeg bare gå i gang.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar