Select language

fredag den 20. januar 2012

Citronfromage

Ingredienser:
  • 4 blade husblas
  • 3 pasteuriserede hele æg
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • ½ dl friskpresset citronsaft
  • ¼ liter piskefløde 38%
Fremgangsmåde:
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Pisk hele æg og sukker til en luftig æggesnaps med elpisker/røremaskine. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i vandbad. Bland den med citronskal og -saft.
Det er meget vigtig, at den smeltede husblas afkøles til ca. 37 grader, inden den i en tynd stråle hældes i æggemassen. Så undgår man, at fromagen trevler.
Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i æggemassen. Hvis den skal bruges som fyld i en kage, da hæld den i en stor frostpose og læg den i køleskab ca. en halv time, før du hælder den i kagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar